Vores priser er sammensat af medlemskab, pris for tv, samt prisen for internet.
Vi kan som forening selv fastlægge prisen for medlemskab og internet (sidstnævnte ejer vi selv).
Foreningen fastholder et uændret medlemskab på kr. 40,00 månedlig (indeholdt i prisen for tv-pakken), eller for et medlemskab med ”internet only”.
Vi har påbegyndt forhandlingerne om den tekniske internetplatform, som vil give et løft i internethasthastigheden op til 1.000 Mbit, og uden prisstigninger for medlemmerne.
Vi køber p.t. tv-signalet fra Stofa, og de forhandler p.t. med programleverandørerne om priserne for 2023.
Som udgangspunkt ønsker Stofa ingen prisstigninger i 2023, og de oplyser at alternativet til prisstigninger kan være fravalg af visse tv-kanaler.
For at give ro til forhandlinger omkring priserne, har Stofa accepteret at holde vore priser i ro i 1. kvartal 2023.
Når vi kender nyt om tv-forhandlingerne vil vi informere om dette.
Hvis der ønskes pakkeskift til anden tv-pakke eller skift til ”internet only”, så kan dette foretages gratis i december måned 2022.
Af praktiske årsager sker pakkeskift pr. 01.01.2023, og vi gerne vide besked forinden.
Send en e-mail til foreningen med jeres ønske.
De bedste hilsner fra
bestyrelsen.