Uændrede TV-priser i 2021 & Nyt indhold

Kære Medlemmer

Året går på held og bestyrelsen vil gerne give alle en kort orientering om vores tv og internet.

Ingen prisstigninger for tv i hele 2021

Modtager du tv via antenneforeningen kan du glæde dig over at priserne er uændret i 2021 for alle tv-pakker.

Når dette er tilfældet skyldes det, at prisstigningerne i 2021 fra programselskabernes betales af antenneforeningens formue og af vores tv-leverandør Stofa.

Stofa har tilbudt at dække 40% af stigningen i udgifterne til primært den store tv-pakke, og bestyrelsen har derfor besluttet at dække de resterende 60% af udgifterne.

Den store tv-pakke opgraderes med TV2 Sport X og TV2 Play Favorit + Sport

Indholdet i Lille- og Mellem pakke ændres ikke, mens Stor tv-pakke opgraderes på flere punkter.

Disney lukker kanalen Disney XD og streamingarkivet Disney XD, og derfor udgår dette af vores store tv-pakke. I stedet kommer der to nye streaming arkiver Disney Jr. og Disney Channel.

Fra 1. januar 2021 er TV2 Sport X tilgængelig som prøve kanal for alle medlemmer med en tv-pakke, og kan ses på Stofa Extrakanalen frem til 28. februar 2021.

Medlemmer med stor tv-pakke skal foretage en kanalsøgning den 20. januar 2021, for at kunne se kanalen i tv-pakken.

TV2 Sport X har sikret sig sportsrettighederne til blandt andet Europa League, Italienske Serie A og Spanske LaLiga.

Streamingindholdet på TV2 Play Basis skifter til den fulde streamingløsning, TV2 Play Favorit + Sport (med reklamer).

Pakken koster normalt kr. 149,00 pr. måned ved køb hos TV2.

Denne ændring træder i kraft 11. januar 2021.

Modtager du den store tv-pakke, og har du aktiveret TV2 Play på Stofa MineSider, sker ændringen helt automatisk – ellers skal du logge på Stofa MineSider og oprette en profil (se hvordan under WebTv).

Hvis du har Lille- eller Mellem tv-pakke behøver du ikke at foretage ny kanalsøgning.

Web TV

Du har adgang til dine tv-kanaler som Web TV uden merpris, og du kan se tv-kanalerne på pc, tablets og mobiltelefon.

Hvis du ønsker dette skal du oprettes som Web TV bruger via ”Stofa MitLogin”, og hente Stofa Web TV-appen til din mobil, tablet eller Apple TV 4.

Du kan bestille et ”Stofa MitLogin” ved henvendelse til Helge Rosendahl på 2440 0451.

Du kan læse mere på vores hjemmeside under “Web TV”, og hos Stofa på følgende link: https://stofa.dk/tv/tv-app.

Hent Stofa Web TV-appen der, hvor du normalt henter apps. Du skal bruge dit Stofa MitLogin til at logge ind i appen. Du kan også se al din underholdning på computeren via webtv.stofa.dk.

Internet

Antenneforeningen udbyder internet med følgende hastigheder: 50 Mbit (standard), 150 Mbit (guld) og 300 Mbit (mega)

Ved valg af guld- eller mega internet udlåner antenneforeningen et modem med trådløs wifi, mens der ved internet standard udlånes modem uden wifi (kræver at medlemmet selv køber en router med wifi).

Der kan gratis skiftes hastighed op og ned (der skal alene betales mindre/yderligere kr. 50,00 – 100,00 pr. måned).

Hvis der skiftes til internet standard ombyttes modem til et standard modem uden wifi.

Priserne for internet forbliver uændret, kr. 150,00 (standard), kr. 200,00 (guld) og kr. 250,00 (mega) ved de valgte hastigheder.

Gratis pakkeskift

Hvis du overvejer at skifte tv-pakke eller afmelde tv og beholde internetforbindelsen, så tilbyder foreningen gratis pakkeskift frem til årsskiftet.

Vælges der ”internet only” skal der fremover betales 40,00 kr. månedligt for medlemskab (er normalt indeholdt i prisen for tv-pakken).

Vi skal have modtaget dit ønske om pakkeskift inden udgangen af december måned, idet vi ellers bliver pålagt at betale for den nuværende tv-pakke for hele 1. kvartal 2021, samt CopyDan afgift for hele år 2021.

Opkrævningerne pr. 01.01.21 sendes til kørsel hos Betalingsservice den 20. december, så jeres ønsker vil blive ændret ved næste betaling den 01.04.2021.

Hvis ændringen medfører en tilbagebetaling som overstiger betaling for 2. kvartal 2021, så send en mail til antenneforeningen med oplysning om jeres konto nr., så vi kan betale tilbage til jer.

Pakkeskift eller ændring til ”internet only” vil blive foretaget i starten af januar måned 2021.

Ny kanaloversigt pr. 1. januar 2021 findes på hjemmesiden under TV

Bestyrelsen ønsker alle en god jul og godt nytår